onsdag den 6. april 2011

Camomille del 2 – hvor dum har man lov til at være, Tina!

Da jeg gik i gang med at strikke mit sjal, var jeg godt klar over, at det måske ville knibe lidt med at få den mørke petroleumsfarvet til at række. Men pyt for jeg måtte jo have delt med én af de 2 veninder, som jeg køber garn sammen med. Vi deler tit nøglerne, for at få mange forskellige farver. Jeg var fuldstændig sikker på, at en af dem måtte have resten af nøglen, for jeg havde ikke selv strikket noget i den farve før. Der var præcis 50 gram, da jeg startede (Højlandsuld køber man i 100 grams nøgler).
I går aftes fik jeg strikket kant ned til midt på sjalet. ”Ingen ko på isen, du skal bare lige ringe rundt i morgen eftermiddag, Tina”. Først ned til veninden her på vejen. Nej hun havde ikke noget i den farve. Nå jeg får da lige fat i Mette i aften, for så er det hende, som har det. Nej den farve havde hun heller ikke!!!
Tænke tænke tænke…. Hvor fanø kan det så være…
Magnus kalder ” Moar, kom liiiige” jeg går ind til Magnus og da jeg kommer ind på hans værelse, ser jeg, som det første, hans udtrådte futter. ÆV ÆV ÆV.. der er resten af garnet til mit sjal. SNØFT! Siger jeg bare. Hvorfor bliver jeg ved med at glemme, at jeg ikke husker så godt mere? Jeg HAR jo strikket af det garn før.
Nå men heldigvis har Kenneth mere petroleumsfarvet Højlandsuld på lager. Mon ikke jeg kan få lov til at komme forbi og sammenligne for at se, om det kan bruges. Ellers må jeg vist have en efterlysning i gang på i Blogland…
Nå men om ikke andet, så kan jeg jo gå i gang med at læse min nyindkøbte bog! I morgen udkommer nemlig "Tre hundes nat" af Elsebeth Egholm. Den skal også læses....

Tina:-)

3 kommentarer:

  1. Øv da også.
    Håber at det lykkes for dig :o)

    Kh Randi ♥

    SvarSlet
  2. årh søde Tina... den sørens hukommelse har det vist lige som min....håber du finder den rigtige løsning :)
    kh♥

    SvarSlet
  3. Hejsa - ja det er da rigtigt. Se det havde jeg heller ikke lige tænkt på :-) Betina

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar, ris eller ros.