mandag den 10. januar 2011

Ting til Ella

I sommers blev jeg jo som bekendt moster til lille Ella. I barselsgave fik hun dette legetæppe af mig. På sådan et legetæppe skal man jo have noget at lege med. I indlægget med legetæppet glemte helt at vise jer, hvad der fulgte med tæppet.


Den lille rangle er min mands tantes opfindelse. Den er da super sød og har alle de små bånd, som en sutteklud tit har. Stoffet til den har jeg købt hos Ida.
Savlesmække kan man jo ikke få for mange af. De er syet i jersey, til bagsiden har jeg brugt bomuldsfrotte med phtalatfri PVC-bagside. På den måde er savlesmækkene vandtætte men samtidig bløde.

De 2 mus har en lille historie med sig. Da min søster var lille, have hun en rød mus, hun brugte som sutteklud. Hun brugte ikke sut men derimod sin tommeltot. Inde i hånden havde hun så musen. Musesnuden kørte hun så under sin næse, imens hun suttede på sin tommelfinger.  Det var ren råhygge. For at jeg kunne være sikker på, at Ella kunne have sin Mulle Mulle (det hed min søsters mus) i fred, har jeg både syet en til Ella og en til min søster. Min søster har vist ikke brugt sin…. Hi hi..

Trofast i røde farver, som passer til tæppet.
Bolden er jo er en gammel kending. Men jeg er vild med, at den kan trille og er let at gribe og holde for et lille barn. Tit ser man den i patchworkstoffer syet i hånden. Jeg har syet den på maskine og i mange forskellige stofrester. den var noget lettere at sy, end jeg havde regnet med. Hvis der er nogen, som vil have mønstret på bolden, så send mig en mail på tina@jo-ba.dk


Senere har hun også fået et sæt ærteposer. Stoffet er igen købt hos Ida.
Så er der lidt at lege med.
Ha' en god dag derude.
Tina:-)

11 kommentarer:

  1. Du er altså fantastisk god. Gid du var min søster. ha ha...

    SvarSlet
  2. Hold da op, nogle lækre ting!
    Jeg havde selv sådan en bold, da jeg var lille...
    Savlesmækkene, har du lavet dem med overlock? De er rigtig fine... siger moderen med en rigtig savlepige (jeg går altid rundt med en våd plet på højre skulder...)
    Ha en dejlig aften!

    SvarSlet
  3. Hold da op en heldig Ella - du er da en drømmesøster! Flotte flotte sager. Og jeg vil meget gerne have mønster på bold - sender lige en mail :-)

    Kh. Mette

    SvarSlet
  4. Wauw hvor fine ting ;0) Hun er heldig den lille Ella. Så søde røde mus

    SvarSlet
  5. Det er nogle skønne ting du laver.. Bare det var mig som skulle ha de skønne gaver..

    Dejlige hunde.. De er da så lækre.

    Lone

    SvarSlet
  6. Jeg takker for de søde ord, det varmer!

    @Line ja savlesmækkene er overlocket hele vejen rundt. Jeg sender gerne mønstret, det er simpelt, hvis man har en overlocker. Ellers sælger jeg dem for 20 kr pr stk.
    Tina:-)

    SvarSlet
  7. Hej igen

    Tusind tak for mønster. Skal lige høre hvordan du flikker alle de der 12 trekantdimser sammen, så det bliver en bold?

    Kh. Mette

    SvarSlet
  8. Sikken en masse søde ting til lille Ella..

    SvarSlet
  9. Jeg er helt vild med den hund, det må da bare være helt fantastisk for din søster, at have dig som gavegiver, sikke heldig Ella er.
    Jeg vil vildt gerne have opskriften på bolden, sender dig fluks en mail.

    SvarSlet
  10. Hej Tina

    Ja nu skal jeg så lige høre hvad der er inde i de ærteposer? Logikken siger ærter, men hvilke ærter? :-)

    Kh. Mette

    SvarSlet
  11. Hej Mette.

    Ja der er faktisk ærter i ærteposerne.

    Jeg har prøvet mig frem med Krøyerkugler, plastgranulat, kikærter og andre ting men det bedste resultat får jeg med ”gule flæk ærter” det er dem, man laver gule ærter af(hvilket jeg aldrig har prøvet).
    De fås hos din lokale købmand. Jeg har ca. 45 gram i hver af mine poser.

    Jeg syntes poserne er rarest at røre ved med ærterne i. Hvis der skulle gå hul i poserne, så er ærterne også så små, at de ikke ville kunne gøre skade.

    Man kan sikkert også bruge andre tørrede linser?

    Fordelen ved plastgranulatet er, at de kan vaskes, men jeg syntes ikke formen er særlig rar at røre ved.

    Håber det hjalp?

    Tina:-)

    Jeg er faktisk selv i gang med at sy ærteposer lige for tiden...

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar, ris eller ros.