torsdag den 9. december 2010

Snemænd og det-hænger-mig-ud-af-halsen-følelsen.

Så blev jeg endelig færdig med et sæt snemænd. De har været længe undervejs, eller i hvert fald over en måned. Jeg kørte surt i det flere gange undervejs. De er lavet ud fra bogen ”Tildas jul” som jeg købte sammen med det her. I butikken syntes jeg der var mange søde ideer, men da jeg kom hjem syntes jeg, ideerne kunne have været sjove for 5-10 år siden. Snemændene blev heller ikke helt, som jeg ville have det.

Næserne, nogle af knapperne og julestokkene er lavet i fimoler. Jeg havde aldrig arbejdet med fimo før.
Jeg glæde mig til at lege med det og syntes egentligt, at det var sjov. Man kan lave en helt masse små detaljer, som man ikke kan i for eksempel saltdej. Men da det var bagt, sad jeg igen lidt med en flad fornemmelse. Det var som om, jeg lavede en gentagelse af de nisser, jeg syede for nogle år siden. Dengang syntes jeg, at det var så hyggeligt, at jeg syede 3 sæt af dem.
Jeg har flere gange undervejs tænkt, at det her simpelthen er for åndsvagt, hvorfor finder jeg ikke selv på noget i stedet for at sidde og sy efter sådan et mønster.
Nu er de heldigvis færdige og er sikkert meget søde, men jeg tror altså ikke jeg laver flere af dem. Men en del af en udviklingsproces er vel også, at man ændrer mening undervejs. Og det er laaangt fra første gang, jeg fortryder undevejs.
Om ikke andet så blev billedet af snemændene da godt :-)
Mille.
Min trofaste følgesvend fandt sig et lille hjørne, hvor poterne ikke blev våde, imens jeg tog billederne.
Tina :-)


4 kommentarer:

  1. Hej
    Jeg synes nu de er søde de snemænd. Men jeg kender godt følelsen at man går igang med noget og så lige pludselig synes man ikke lige det var det... jeg har bla 3 snemænds UFOér jeg begyndte på for 3 år siden men ikke har fået færdigt.
    Jeg handler også rigtigt meget hos "Ida patchwork" jeg synes hun har et stort udvalg bla i batik ( det hedder det vist ikke?? ). Jeg har jo sommerhus i Sæby og er der ofte og så skal jeg lige besøge Ida.

    SvarSlet
  2. Hej Hanne
    Tak for det. Ja jeg har også en engel som mangler at få syet sine vinger på. Den har ligget, siden jeg syede nisserne. Jeg har også en hylde fyldt op med ting, som ikke er syet eller har mangler.

    MEN denne gang havde jeg altså besluttet mig for, at de skulle være færdige. Nu havde jeg købt fimoler i mange farver, hjerteknapper, stoffet og Tilda bogen som alene kostede 219kr. Så er det sq ik helt ok, hvis jeg ikke gider lave det færdigt ;-D

    Ida er skøn og det er altid hyggeligt at komme forbi, men jeg forkøber mig ALTID! thi hi...
    Skønt med et sommerhus i Sæby.

    Tina

    SvarSlet
  3. de 3 vise mænd hihi ser da super søde ud.... men jeg kan jo heller ikke se hvor meget de har drillet.....undervejs :)
    skønt med en tro følgesvend .....
    kjh♥

    SvarSlet
  4. Tak Marianne
    For at være helt ærlig, så har de ikke engang drillet, jeg gad bare ikke... thi hi...
    Og ja skønt med en kat i rumpen konstant.
    TIna :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar, ris eller ros.