søndag den 26. december 2010

Hjemmesyet julegave.

 
Jeg har glædet mig rigtigt meget til at vise jer, hvad jeg har syet til min skønne niece Isabella i år. Sidste år fik hun dukketøjet her i julegave. Men i år skulle det være tøj til hende selv.
Det er meget begrænset, hvad jeg har syet af tøj, men jeg går jo til syning hver mandag hos Mette. Her er der jo heldigvis eksperthjælp at hente.
Jeg startede med at sy en bluse i petroleumsfarvet jersey med lidt ekstra længde. Den har pufærmer med små Japan piger. Foran på blusen har jeg sat mit symærke sammen med 2 små Japan piger (symærker), som passer til dem på ærmerne. Mønstret på blusen er fra stof og stil.
Det stykke stretch jersey jeg købte til ærmerne var så stort, at jeg kunne lave et tørklæde af resten. Tørklædet er bundet med en knude i den ene ende, hvor tørklædets anden ende er trukket igennem således, Isabella ikke kan blive klemt i tørklædet. (hun skal selvfølgelig ikke have det på ud at lege). Jeg har syet bånd med pomponer i enderne af tørklædet. 
Ballonbukserne er syet i sort babyfløjl med foer. Ved lommerne har jeg sat rødt stof med blomster. Ligesom jeg har valgt at bruge rødt rib i stedet for fast linning. Forneden på venstre bukseben er mit symærke og en lille rød Japan pige. Mønstret på bukserne er fra Stof2000.
 
Sættet herover er syet i småblomstret babyfløjl. Bukserne er syet efter det samme mønster som de sorte. Efter at have set de små søde veste rundt om i blogland, måtte jeg bare prøve at sy en. Vesten kan vendes, men på grund af tidspres er den kedelig grå på den anden side. Mønstret til vesten er fra Stof og stil. Til sættet har jeg købt en basis bluse med pufærmer i lyserød. 
Til det sidste sæt har jeg syet endnu en vest. Vesten er syet i dobbeltquiltet stof (en rigtig nem løsning) fra Stof og stil.
Ballonnederdelen er syet efter et mønster fra Ottebre magasinet nr. 6/2007. Den er med rib i stedet for fast linning. Jeg fik klippet nederdelen den 23. december og jeg har først færdig med at sy den kl. 15.00 den 24. december! Det har min mand så forlangt, at jeg ikke gør igen. Det var vist lige ved at blive lidt kritisk med tidsplanen. Thi hi…

Til sættet har jeg købt en hvid basis bluse med pufærmer. Endvidere har jeg købt 2 par (hvide og mørke lilla) basis gamacher til at have under nederdelen.
Alt stoffet og symærker med Japan piger er købt i Stof og stil. De 2 basis bluser og gamacher har jeg købt i H&M.

Jeg har lige fået en mms med billede af Isabella, hvor hun har sættet på til julefrokost. Så mon ikke hun får glæde af tøjet – Det har i hvert fald været sjovt og lærerigt at sy det hele.
Fortsat rigtig god jul.
Tina :-)
PS: Jeg siger mange tak til fotografen, som var så sød at tage billederne, efterhånden som jeg fik tøjet færdigt, og derfor måtte fryse en hel del den 24. december.

8 kommentarer:

  1. Hvor er det altså fint alt tøjet. Hun er heldig at ha sådan en moster/faster...

    SvarSlet
  2. Tak Hanne.

    Hun er min første niece og jeg er tante til hende.

    Når jeg nu selv har 2 drenge, går jeg vist lidt i selvsving med de pigeting, en gang i mellem.

    Tina

    SvarSlet
  3. Det er da luksus, med sådan en tante! Det skal du da gøre mere i, det er blevet rigtig godt, Tina!

    SvarSlet
  4. Rigtig fine sæt du har syet - super godt gået! :)

    SvarSlet
  5. Din niece er vel nok heldig med alt det, du har fået syet til hende. Ja der er meget hjælp at få hos Mette. Hun er lært mig at hækle bedre end jeg kunne, da hun stadig arbejdede hos Stof og stil :o)

    ♥-lig hilsen Randi

    SvarSlet
  6. Skønt tøj, dejligt med en moster der laver så fine ting.

    SvarSlet
  7. Hejsa!! Vi siger endnu engang tusind tak for alt det super fine tøj, det er så fedt at have noget tøj som ikke kan købes hvor som helst...
    Du er super sej...
    Kæmpe knus fra
    Isabella og Vivi

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar, ris eller ros.