Søg i denne blog

Indlæser...

torsdag den 8. marts 2012

Blogtræf

Søde Lone har igen i år energi til at arrangere et BLOGTRÆF!!

Det er bare så skønt og jeg skal selvfølgelig med igen. Det er godt nok samme weekend som Uldfestivalen i Saltum, men det må altså vente til søndag. Så er den weekend da vist også booket godt op!
Se vi?

søndag den 5. februar 2012

Hold da op hvor tiden flyver!

Jeg er altså aktiv, men bare ikke her i blogverden.

Jeg strikker og syr på livet løs og hovedet er fyldt op med ideer.


Jeg har slet ikke haft overskud til at søge ny inspiration og der er åbenbart ingen ord, som skal ud for tiden. Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at der var flere ord og mere tid i blogverden, men sådan er det bare ikke lige nu.



Kunne i tænke jer at se lidt af det, jeg tumler med, så tjek Basses Butik på Amio. Det er her, jeg bruger ALT min energi for tiden.
Jeg håber, i alle har det godt derude.
Ha' en skøn dag.
Tina :-)

fredag den 16. december 2011

(Jule-) kugler

Hvor er Arne og Carlos altså sjove med deres julekugler.



Hvis du ikke så dem her til morgen i Go' morgen, ja så har du muligheden her:


Ha' en skøn dag
Tina :-)


onsdag den 14. december 2011

Sjælevarmer

I sommers strikkede jeg denne sjælevarmer i ren uld af det uld, jeg købte på Uldfestivalen fra Holst garn.












Opskriften er fra Mere feminin strik af Lene holme Samsøe.
Den er nu sat til salg i Basses Butik på Amio. Ikke fordi den ikke sidder godt, bare fordi jeg slet ikke kan gå med alt det, der kommer gennem mine hænder.

Ha’ en skøn dag.

Knus Tina

tirsdag den 13. december 2011

Glædelig 1. advent

Shit mand det har allerede været 3. søndag i advent!!! Jeg er simpelthen kommet bagefter. Det er ALDRIG før sket for mig, at julen i den grad er kommet bag på mig. Jeg plejer at være færdig med at købe gaver 1. december. I år er jeg næsten host… ik kommet i gang endnu.
Dekorationerne er dog på plads, selvom kalenderlyset ikke er nået ned til den første endnu ;-)

Min mor skal have en meget omfattende opperation den 19. december i ODENSE!!! (den skulle have været foregået i Århus den 14. december, men er blevet flyttet)Og nu når hun nok ik hjem inden jul (hvilket betyder, at vi i så fald skal holde jul i Odense i stedet for Hinnerup eller her) Alene skal hun i hvert fald ikke være juleaften.
Min ene bror skal flytte fra Aalborg hjem til Hamborg igen på lørdag (han skal jo lige have en hjælpende hånd med af søster).
Nå men det bliver jo juleaften under alle omstændigheder og jeg vil IK stresse.
Kan i ha’ en skøn dag.
Knus Tina :-)

fredag den 9. december 2011

Basses Butik på Amio

Puuuha... Den sidste tid er gået med at gøre klar til at åbne min butik "Basses Butik"Amio.dk.

Den er slet ikke som den skal være, endnu. Det har taget en del længere tid, end jeg havde regnet med. Nu er den åbnet, også må resten komme i nærmeste fremtid.
Kig ind her

Til aften kommer der 14 unger til pizza og fødselsdagshygge for i morgen fylder Magnus 12 år.

Rigtig god weekend til jer alle.
Tina :-)

torsdag den 24. november 2011

Tjek lige de her stiletter – piger!

I lørdags da vi var til julefrokost kom en af naboerne i de her stiletter!
Selvfølgelig har hun en taske som matcher.


Sjovt ik?

Sko og tasker får man jo aldrig for mange af, vel?
Tina :-)

onsdag den 23. november 2011

Desserttallerken til voksen-sammenskuds-julefrokost

I lørdags var vi til voksen-sammenskuds-julefrokost med vores helt fantastiske naboer. Min veninde og jeg, som skulle stå for desserten, var enige om, at vi skulle give den hele armen. Vi blev enige om en portionsanrettet desserttallerken med et julestrejf.

Risalamanden måtte ikke være for vammel, så vi valgte at riste mandlerne på en varm pande, efter de var smuttet. De giver dem en helt anden smag. Ved at fryse den ned i 3 timer inden servering, var den iskold. Kirsebærsovsen var siet for hele bær. 
Brownien var uden nødder, da ikke alle gæster er til nødder. Igen havde vi valgt at riste hasselnødderne og gnide en del af skallerne af og i stedet bruge dem til pynt. Gitteret er lavet af hvid chokolade.

Æblevaniljeisen med kanel (stjerne) er købt færdigt ;-) Frugten er ananaskirsebær, kaki samt et hindbær på toppen af stjerne-isen. Hjerterne er tegnet med kirsebærsovs med en engangssprøjte. Vi havde valgt at slutte det hele af med mousserende dessertvin i champagneglas.
Vi havde forberedt det meste således, at vi hurtigt kunne smutte ind til naboen og anrette det hele, imens hovedretten blev ryddet af bordet.
Alt i alt en super vellykket julefrokost, som klart fortjener en ommer J

Ha’ en skøn dag
Tina

fredag den 18. november 2011

Hej igen

Så er der lige pludseligt gået 5 måneder og et par dage siden mit sidste indlæg her på bloggen. Nøj hvor er tiden gået hurtigt. Sommeren er forbi og efteråret har overtaget.

Helbredsmæssigt bøvler jeg stadigvæk med min skulder. Derudover brugte jeg 7 uger af sommeren på at have det højre knæ tapet godt ind, efter knæskallen havde været en tur ude på siden af benet. Derudover har jeg været ramt af den ene virus efter den anden. Suk suk.
MEN nu gider jeg ikke bruge mere krudt på sygdom (gid man selv kunne vælge)!
Ind mellem har jeg altså også været kreativ. Det er blevet til flere forskellige små projekter. Først den kosmetikpung, som jeg viste stoffet frem til her

 Jeg havde en del præstationsangst, men modtageren blev heldigvis rigtig glad for resultatet.


Der er også kommet lidt af strikkepindene. Det vil jeg vise en anden dag.






Hvor er jeg glad for at være tilbage. Der går nok lidt tid, inden jeg har været rundt hos jer alle, men rundt det kommer jeg.
Rigtig god weekend til jer alle.
TinaJ

mandag den 13. juni 2011

Tidlig tvungen sommerferie

Jeg er sendt på tvungen sommerferie fra ALT hvad der hedder kreativitet og blogverden af en meget træls skulder. Så det er ikke fordi jeg ikke har lyst til at besøge jer alle og lægge kommentarer og lave en masse indlæg her på bloggen. Men min skulder (blev skadet i forbindelse med trafikuheld i 2005) bøvler igen og skal have ro.

For tiden kan man finde mig her med en bog i hånden....
...eller her med en kop latte.....
.....eller her med et lækkert blad.
Der samles inspiration til efteråret kreaproduktioner.
Jeg vender tilbage, lige så snart skulderen tillader det.


Rigtig god pinse og sommer til jer alle.
På forhåbentligt snarligt gensyn.
Tina :-)